Simreretter med Grass fed oksekød

Simreretter med Grass fed oksekød

Simreretter er godt påvej tilbage i de Danske køkkener og det er nogle få, men supergode, tips til hvordan du udnytter den gode smag du fremkalder ved at lade simreretter arbejde over ilden hele dagen.

Denne gang skal det ikke handle om smagen af drikkevarer. Men den gode mad og simreretter, der kan nydes sammen med vores madpræferencer ændrer sig i takt med årstiden. Hvor det er steaks og andet til grillen, der hitter om sommeren, er det de mere tunge gryderetter, der gør gældende om efteråret. Populære retter er mørbradgryde, gullash og osso buco,  mens retterne benløse fugle og banke kød er gledet lidt i glemmebogen.  Du kan google opskrifterne, men nogle ting går igen.

 

Tips til simreretter:

-Lav en stor portion, så der også er noget til fryseren. Der kommer altid en dag, hvor vi kommer sent hjem, og så tager det ingen tid at varme.

-Sæt gryden over midt på eftermiddagen, gå en tur i skoven og kom hjem til et hus, hvor duften har bredt sig.

-Brug gerne vin i din gryderet, men pas på med øl, da det kan blive for bitter

-Tilføj gerne ekstra grøntsager ved at svitse løg sammen med kødet, og lad dem koge med. Gulerødder og andre rodfrugter kan tilføjes en halv time inden retten er færdig. Porre tilføjes 5min inden retten er færdig.

– Hvis du vil have ekstra smag, så tilføj et par kogeben. Så har du to arbejdsgange i en. Både kogning af fond, og gryderet. Kogebenene fjernes inden servering.

-Brug gerne nogle lidt billigere udskæringer, såsom bov eller tykkam. Bov og tykkam indeholder mere bindevæv, som bliver nedbrudt under længerevarende tilberedning. Derfor er de velegnet til simremad.

-Vælg kød fra dyr, der har haft det godt. Dyrevelfærd kan også smages. Køb gerne direkte hos den økologiske landmand, der er garant for både dyrevelfærd og kvalitet. Det økologiske udvalg i den lokale fødevarebutik er sjældent særligt stort.

Gryderetter serveres typisk med en god kartoffelmos og gerne med syltede rødbeder, asier, græskar eller andet surt.

Dyrevelfærd og naturpleje

Det kan være svært, at finde en økologisk landmand, der har direkte salg. Kannegaard Økologi er en af dem, der sælger direkte og sender til hele landet. De har stude, som er kastrerede tyre. De laver naturpleje med dyrene på enge og overdrev for både kommune og andre lodsejere. Det er med til at holde arealerne lysåbne, og øge biodiversiteten. Om vinteren går dyrene frit rundt i store stalde og fodres med wrapgræs og grøntsager, der er kasseret hos grøntsagsproducenterne.

Kannegaard

Grass Fed

De er det, der på engelsk kaldes grass fed. Det er ikke et koncept, der findes kommercielt i Danmark endnu, men der er hø-mælk og græs-mælk i de velassorterede butikker. Men græsfodret okse har måske også en fremtid i Danmark. For det kan smages i kødet. Dels fordi dyrene spiser mange forskellige urter, men også fordi dyrene har en meget langsommere tilvækst.

Intermuskulært fedt

Det giver intermuskulært fedt i kødet, som smelter under tilberedning, og giver smag og mørhed til kødet. Intermuskulært fedt ses som små hvide nister i kødet, kontra et helt rødt stykke kød med fedtkant. Det er fedtet, der giver smag og derfor skal det være fordelt i kødet, i stedet for at sidde rundt om. Så når der p.t. snakkes meget om at spise mindre oksekød, så gør dig selv den tjeneste, at når du så spiser oksekød, så vælg noget ordentligt. Dine smagssanser vil takke dig for det.

Relaterede indlæg

Leave a Comment